Spændingshovedpine og migræne.

Har du ofte hovedpine? Måske lider du af en af de to mest normale hovedpiner, men der er hjælp at hente!

Migræne er en slags alvorlig hovedpine, hvor man får pulserende smerter af voldom styrke. Hovedpinen ledsages typisk af kvalme og opkastninger og varer typisk 4 timer til flere døgn. Under migræneanfald er man overfølsom overfor lys og støj. Tilstanden forværres desuden ved fysisk aktivitet.

Omtrendt en halv million danskere lider af migræne - heraf er 3 udaf 4 kvinder - og hver dag finder ca. 16.500 migræneanfald sted i danmark.

Spændingshovedpine er en almindelig form for hovedpine, der giver trykkende smerter i begge sider af hovedet.

Spændingshovedpine rammer ca. 78% af befolkningen, hvoraf 10% har mindst hovedpine mindst en gang om ugen. 

For 150.000 danskere er spændingshovedpine kronisk, hvilket vil sige, at de har hovedpine mindst halvdelen af alle årets dage.

Hvad er spændingshovedpine?

Spændingshovedpine er hovedpine der er let til moderat af styrke, der som regel rammer i begge sider af hoved. Smerten beskrives beskrives tit som at være pressende eller trykkende, eller som om man har et bånd omkring hoved der strammes til i løbet af dagen. Spændingshovedpine forværres typisk ikke ved fysisk aktivitet, og man er ikke syg og utilpas med kvalme og opkastninger, som det er tilfældet med migræne.

Man kender ikke de præcise årsager til spændingshovedpine, men man har mistanke om, at spændingshovedpine hænger sammen med muskelsmerter, facetledssyndrom, stress og forkerte arbejdsstillinger. Faktorerene der provokere spændingshovedpine er meget individuelle og hos nogle patienter er der slet ingen provokerende faktorer. Derfor handler det i høj grad om selv at identificere faktorerne. Skyldes spændingshovedpinen muskelsmerter, facetledssyndrom, stress kan manuelterapi/massage i de fleste tilfælde forebygge anfald af spændingshovedpine.

I modsætning til f.eks. migræne - hvor kvinder rammes hyppigere end mænd - er der en ret ligelig fordeling af anfaldene mellem mænd og kvinder, når det drejer sig om spændingshovedpine.

Spændingshovedpine er som regel ret forbigående og kommer kun af og til. Derfor er de fleste der lider af spændingshovedpine i stand til at passe deres arbejde, selvom deres livskvalitet kan være nedsat pga. de hyppige anfald.

Når spændingshovedpinen på denne måde er episodisk, er den i høj grad bestemt af forskellige faktore, f.eks. fødevare, livsstil, søvn, væskebalance m.fl.. Derfor kan den afhjælpes/forebygges ved at identificere de udløsende faktorer.

Kronisk spændingshovedpine er, hvis du hovedpine mere end halvdelen af årtes dage. Kronisk spændingshovedpine er kun sjældent prokoveret af forskellige faktorer.

Spændingshovedpine bliver typisk kronisk pga. en fejlkodning i nervesystemet der medfører overfølsomhed i hjernens opfattelse af smerte. Årsagerne kender man ikke endnu, men det skyldes sansynligvis en kombination af arv og milijø.

Hvad er mrigræne?

Migræneanfald er en meget alvorlig type hovedpine, hvor man oplever pulserende smerter af volsom styrke i hoved.

Anfaldene opstår oftere hos kvinder end mænd, fordi østrogen har betydning for udviklingen af migræne. Mange kvinder oplever f.eks. migræne i forbindelse med deres menstruation, fordi der sker en ændring i deres hormonstatus. Mænd oplever sjældnere migræne, fordi de ikke på samme måde har ændringer i deres hormonstatus. Man differentierer mellem to typer migræne.

1. Migræne med aura (klassisk migræne) har forvarsler (aura) i form af syns- og føleforstyrrelser der bygges op over ca. 30 minutter. Synsforstyrrelserne opleves typisk som flimrende og lysende figurer i synsfeltet, mens føleforstyrrelserne opleves som snurren i fingre og ansigt der breder sig over få minutter. I sjældne tilfælde kan man også få lammelser, svimmelhed og talebesvær. Symptomerne opstår, fordi hjernens blodgennemstrømning stiger i de områder af hjernebarken der udløser aurasymptomerne. Blodgennemstrømningen normaliseres, når aurasymptomerne stoppper, hvorefter hovedpinen (som regel) begynder.
2. Migræne uden aura (almindelig migræne) har ikke forvarsler og blodgennemstrømningen er normal under hele forløbet. Denne form for migræne er langt mere hyppig.

​Man begynder som regel at opleve migræneanfald i puberteten. Anfaldene forekommer indtil 40-50 års alderen, hvorefter migrænen som regel aftager. Man får stillet diagnosen migræne, når man har haft mindst 5 anfald, som opfylder følgende kriterier:

• Varende mindst 4-72 timer.
• Havde mindst 2 af følgende kendetegn:

1. ​Smerte kun i den ene side af kroppen.
2. Pulserende smerte.
3. Moderat til stærk smerte.
4. Forværring under fysisk aktivitet.

• ​Havde mindst 1 af følgende symptomer:

1. ​Kvalme og/eller opkastning.
2. Lys- og lydoverfølsomhed.

​Hvilke årsager er der til migræne?

Arv har stor betydning for risikoen for at udvikle migræne, f.eks. er 2/3 af alle tilfælde af migræne med aura arveligt betonet. Det tilsvarende tal for migræne uden aura er 1/3.

Det er imidlertid forskellige påvirkninger i milijøet der udløser anfaldene. Anfaldene opstår som følge af et biokemisk miskmask i kroppen. de stressfaktorer der sætter reaktionerne i gang kan være mange, og de er meget individuelle. Dvs., at det der kan provokere migræneanfald hos en person, ikke nødvendigvis provokere migræneanfald hos en anden.

Rygning, alkohold, forlidt eller for megen søvn og stress er imidlertid velkendte provokernede faktorer for migræneanfald, men også visse fødevarer, som f.eks. chokolade, citrusfrugter, ost, alkohold og rødvin, kan udløse migræne. Stort forbrug af smertestillende piller, hjertemedicin eller p-piller kan også udløse migræneanfald.

Hvordan behandler man migræne?

Ligesom med spændingshovedpine handler det om at identificere de faktorer der udløser dine migræneanfald, hvis du vil forebygge dine migræneanfald.

Når man har et migræneanfald hjælper det typisk at opholde sig i et mørkt og køligt rum, evt. med et køligt omslag om panden. Derudover kan man tage almindelig smertestillende medicin.

Man kan desuden få decideret migrænemedicin, hvis almindelig smertestillende medicin ikke hjælper.Migrænemedicin er imidlertid kun til deciderede anfald og kan ikke bruges forebyggende. Migrænemedicin har desuden ofte en række bivirkninger.

Forebyggende behandling er derfor den bedste behandling mod migræne. Man har fundet ud af at beta-blokkere kan reducere både hyppighed og intensitet af migræneanfaldene hos ca. 60-70% af patienter. Man bør imidlertid aldrig indlede et forløb med beta-blokkere - eller lignende produkter - uden at føre samråd med sin læge.