Lænde- og Rygsmerter

jeg vil vædde med, at du har haft ondt i ryggen. Det kan endda være, at du har ondt i ryggen lige nu?

Ikke færre end 9 ud af 10 voksne mennesker oplever nemlig en eller anden form for rygsmerter i løbet af deres liv. 5 ud af 10 voksne i arbejde oplever endda smerter i ryggen hvert eneste år!

Men hvorfor er det, at rygsmerterne gør så ondt? Hvorfor er rygsmerter så udbredt en lidelse?

I denne artikel dykker jeg lidt ned i rygsøjlens anatomi og forklarer en ting eller to, så du forhåbenlig kan få en bedre forståelse af, hvorfor du har ondt i ryggen.

Rygmarven muliggør bevægelse.

Ryggen er et vanvittigt komplekst netværk af nerver, muskler, sener og led. Rygsøjlen begynder i nakken og ender i halebenet.

Inde i rygsøjlen løber rygmarven og nerverødder, hvorfra nerveimpulser bliver sendt fra hjernestammen ned gennem rygmarven  og ud til musklerne gennem kroppens sindrige system af nervebaner.

Hjernen skal bearbejde 10 kvadrillion (ca 100 millioner milliarder milliarder) instruktioner i sekundet og de instruktioner der skal ud til kroppens muskler og organer sendes med nerveimpulser der bevæger sig med ca. 400 km/t. Alle de instruktioner, der går fra hjernen og ud til kroppen og omvendt, sendes via rygmarven. Derfor er det ufattelig vigtigt, at du passer på ryggen!

Sådan beskytter rygsøjlen rygmarven.

Rygsøjlen er s-formet, når man ser den fra siden. Dvs. at halsdelen buer fremad, brystdelen, buer bagud og lænden buer fremad. Det er en konstruktion der gør rygsøjlen bedre til at fjedre.

Rygsøjlen er opbygget af 24 knoglehvivler, 7 halshvivler, 12 brysthvivler og 5 lændehvivler og et korsben som de hviler på. der er fra 4 til 8 ledforbindelser mellem 2 hvivler alt afhængig af hvor i rygsøjlen de er. Hvivlerne er mindst i nakkeområdet og størst i lænden, fordi det er her, de skal bære den største vægt. 

En ryghvivel består af en knoglekrop fortil og en hvivelbue bagtil. På hvivelbuen sidder en torntap (som kan ses og mærkes lige på midten af ryggen) og en tværtap som sidder på sidden. På disse hvivelbuer sidder musklerne der styrer rygsøjlens bevægelser.

Hvad er en diskus? Og hvad betyder prolaps?

Imellem ryghvivlerne sidder der bruskskiver (bedre kendt som diskus) der fungere som "støddæmpere" under bevægelse. Når du belaster rygsøjlen, trykkes diskussen nemlig sammen. Efterfølgende rettes den ud igen, når belastningen fjernes.

Bruskskiver består af en ydre ring (bindevævsringen) og en kerne. Kernen er i begyndelsen blød, fordi den er meget vandholdig, men den bliver med årene mere hård, tør og stiv. Det medfører bl.a. at fjedringen gennem rygsøjlen forringes.

Med alderen nedbrydes den ydre ring, hvilket kan få den bløde kerne til at pose ud mod rygmarvskanalen, først som en discusprotrusion og senere en prolaps.

Prolaps betyder faktisk bare "at falde ud". Prolapser ses ofterere på personer mellem 30 og 50 år, da den ydre ring begynder at blive slidt og kernen stadig er lidt blød, og på personer fra 50> er der større risiko for at hele hvivlen kan falde sammen da kernen nu er ved at være så hård at der skal et meget større tryk til at trykke den sammen hvilket giver et stort tryk op selve hvivlkroppen.

Men trykker discus på nerverødderne kan det give smerter og følelsesløshed, der stråler ud i forskellige steder på kroppen afhænigigt af, hvor prolapsen sidder. Trykker prolapsen på rygmarven kan man også opleve lammelse og spastictet.

Sådan føles rygsmerter

Selvom dine rygsmerter kan opstå som følge af et utal af forskellige årsager (f.eks. ulykke, sport, dårlige vaner osv.), er symptomerne som regel rimelige identiske:

• Vedvarende smerter og/eller stivhed et eller flere steder langs rygsøjlen.
• Markant smerte eller ømhed lokale steder i nakken, i den øvre ryg eller lænden - særlig efter tung styrketræning eller anstrengende aktivitet. Sådanne smerter kan være tegn på muskelubalancer eller dårlig teknik/kropsholdning. Man skal dog være opmærksom på, at smerte i overkroppen godt i sjældne tilfælde kan være et tegn på hjerteproblemer - søg derfor læge, hvis du er usikker!
• Kroniske smerter/irritation i lænden efter at have stået op eller siddet ned i længere tid.
• Smerter der stråler fra lænden, ned i balle og baglår og ud i lægge og tæer. Kan f.eks. udspringe som følge af afklemning af iskiasnerven.
• Smerter og føleforstyrelser der stråler ud i forskellige områder af kroppen, f.eks. arme og ben. Kan F.eks. udspringe af diskusprolaps, hvis prolapsen trykker på en eller flere nerverødder.

Derfor får du ondt i ryggen.

Der kan væer 1000 forskellige årsager til, at du får ondt i ryggen. Du har sikkert hørt om lumbago, hold i ryggen, skæv ryg, diskusprolaps, hekseskud og mange,  mange flere ryglidelser - og du er helt sikkert interesseret i at finde ud af, hvorfor du har ondt i ryggen!

Det er dog lettere sagt end gjort. Ryggen er som tidligere nævnt en kompliceret blanding af væv, nerver og knogler, som i princippet alle kan klemmes, vrides e.l. - og derved give dig smerter.

Hvad kan du gøre for at få en sund og stærk ryg?

Først og fremmest skal du tænke over, hvordan du behandler din ryg i dagligdagen.

Når ryggen er S-formet(dvs. når du har en god neutral kropsholdning), er trykket nemlig ligeligt fordelt over bruskskiven. men når du bøjer dig forover, klemmes bruskskiven kun på forsiden og strækkes på bagside, hvor der er svagest - det er skidt!

Forestil dig at du ovenikøbet løfter noget tungt i denne position. Det kan i sidste ende føre til slid og degenerering af bruskskiven og give dig diskusprolaps i en alt for tidlig alder!

Bevægelse og en aktiv livsstil er desuden en rigtig god forebyggelse mod de fleste rygsmerter!

Bruskskiverne har nemlig ikke nogen decideret blodforsyning, og får de næringsstoffer fra den væske der trækkes ind og ud, når bruskskiverne trykkes sammen under bevægelse (med korrekt teknik).

Derudover er det vigtigt at huske på, at ryggen består af rigtig mange muskler der gør bevægelse af rygsøjlen mulig!

Det er naturligvis vigtigt at træne disse muskler til at modstå højere belastning. Styrkeøvelser som dødløft, squats m.fl. er lige så fantastiske for din ryg, hvis de udføres med korrekt teknik, som de kan være invaliderende, hvis de udføres forkert!! opsøg derfor en fys, fitnessinstruktør eller personlig træner der kan instruere i korrekt teknik.

Du har faktisk også et helt muskelkorset bestående af bækken-, mave-, og rygmuskler der alle søger for at stabilisere rygsøjlen. Det er afgørende for din holdning og din evne til at løfte, løbe og gå korrekt, at du har tilstrækkelig styrke i muskelkorsettet. det moderne core-træning  er ikke blot en modedille _ der er noget om snakken (så længe man holder in mente, at armbøjninger, maverulninger osv. også er core-træning).

Stræk ud, masser og motioner.

En ting er at have tilstrækkelig styrke i musklerne - en anden ting er at have velfungerende muskler.

Det er vigtigt at holde muskler, sener, og led sunde og "velsmurte" med jævnlig motion, massage og udstrækning. Arvæv, stramhed osv. forskellige steder i kroppen kan medføre at musklerne i din ryg belastes unødvendigt meget, hvilket kan medføre skader, afklemning af nerver osv.

Næsten alle rygsmerter kan forebygges og behandles, hvis man tænker på at have en god kropsholdning, lever en aktiv livsstil, styrker sine muskler, og hvis man sørger for at Alle muskler fungere, som de skal.

Alarmklokker på at det ikke er tilfældet, er bl.a. store styrke- og ømhedsforskelle mellem højre og venstre, pludselige overbelastningsskader eller markant ømhed.